Dybvadbro Station er første stop på den tidligere Troldhedebane, der forbandt Kolding med Troldhede. Kom med på tur og hør om banens historie og hvordan Dybvadbro Station igen er blevet knudepunkt og mødested for alle. Turen går af tilgængelige stier rundt i landskabet, hvor naturvejlederen vil fortælle om, hvordan landskabet omkring stationsbygningen gennem tiden er blevet omdannet og genoprettet i takt med samfundets behov for dyrkningsjord, elproduktion og i dag rekreative oplevelser. Turen er ca. 800 meter lang og der er mulighed for at stå af undervejs.
Stedet er udviklet ud fra tilgængelighedsprincipper, så alle kan være med til hygge om bålet, overnatning i shelter og fællesskab.
Faciliteterne ved bla.Dybvadbro station er skabt sammen med borgere med særlige behov. Bl.a. har borgere og medarbejdere fra social- og handicapområdet været en del af designprocessen med at udvikle et bæredygtig projekt.
Inden den guidede rundtur (naturvejleder Kolding kommune), starter vi med pølser/brød lavet over bål ved madpakkehuset.
Se mere om stedet: Dybvadbro Station Friluftsområde & Dybvadsbro rundtur . udinaturen & Troldhedestien